Onsdag d. 27. februar vil sektionen for mekanik på Danmarks Tekniske Universitet i København, DTU, a halvdagsseminar på printplade-lak. En af sektionens institutioner, Celcorrer specialiseret i forskning i korrosion af elektronik.
Seminaret havde inviteret talere fra forskellige forskningsvirksomheder og virksomheder, der sælger materialer, udstyr og metoder til beskyttelse af følsom elektronik. Tuomas Ollilainen, Tribotecs produktchef for silikone, blev spurgt af Celcorrs Professor Rajan Ambat til at komme og tale om silikonebaserede printkortbelægninger.
Seminaret tiltrak omkring 65 deltagere fra Sverige og Danmark.. Repræsentanter fra virksomheder som Danfoss, Vestas, Bombardier og Grundfos var blandt tilhørerne.
Interessen for at beskytte elektronik vokser støt, og de store virksomheder er med på trenden. Tidligere har designere i både Sverige og Danmark fokuseret meget på IP-klassificering, dvs. ideen har været at lave en forsegling omkring elektronikken, så man ikke behøver at male eller støbe elektronikken ind i noget beskyttende materiale. Men som Jens Peter Krog fra Grundfos beviste i sin præsentation: Alle polymerer slipper fugt igennem, det er bare et spørgsmål om tid. Det betyder, at selv den højeste IP-klassificering, IP67, ikke hjælper mere end kortvarigt.. Det er først for nylig, at industrien er begyndt at indse dette.
At dømme ud fra eftersnakken var mange mennesker meget tilfredse med den information, der blev præsenteret under seminaret. Selv om flere af talerne repræsenterede konkurrerende virksomheder, var der ingen nævneværdig debat om fordele eller ulemper ved de forskellige muligheder. Alle syntes at anerkende, at Silikone giver rigtig god beskyttelsemen at det koster lidt mere end f.eks. akrylmaling.
Det eneste tidspunkt, hvor det blev lidt ophedet, var, da Tuomas Ollilainen argumenterede for, at det ikke var nødvendigt at vaske printpladerne, før man påførte silikonelakken. De andre repræsentanter for beskyttelsesmaterialerne var enige, men professor Rajan Ambat tilføjede, at deres forskning viser, at intet materiale giver 100 %-beskyttelse, medmindre man vasker fluxrester af. Men om man skal vaske eller ej, er et ret kontroversielt spørgsmål. DTU vasker kun med isopropanol, men mange industrielle vaske involverer også rengøringsmidler, og der er en risiko for, at rester af rengøringsmidler bliver siddende på kortene og dermed introducerer et nyt problem, når man vil af med et andet. Samtidig kan det bemærkes, at DTU har et meget højt metodisk niveau i sin forskning, og det er muligt, at der på det niveau kan findes forskelle mellem vaskede og uvaskede kort.
